Hos Frederikshavn Boligforening afdeling 6, Koktved, er man i gang med en gennemgribende renovering for at fremtidssikre afdelingens i alt 102 boliger. I den forbindelse har man foretaget en rækkeenergieffektiviserende tiltag, der ikke alene skal sikre et lavereenergiforbrug men også grønnere. Seneste tiltag er et 20 kW flowbatteri med 200kWh fra den Aarhusianske scale-up virksomhed VisBlue.
Hos Frederikshavn Boligforeninger man hundredmetermester i energibesparelser. Knap så meget erfaring havde man med bæredygtighed, da grundstenene til det bæredygtige energirenoveringsprojekt Koktved blev lagt tilbage i 2020, anerkender udviklingschef ved Frederikshavn Boligforening Brian Thomsen.
”Vi er hundredmetermester i energibesparelser; og det vil vi også være, når det kommer til bæredygtighed.” – Brian Thomsen, Udviklingschef i Frederikshavn Boligforening.
Men viljen til at blive det, er der; og med støtte fra Realdania pulje ”Sammen om bæredygtigt byggeri” har det været muligt at sætte barren højt, både når det kommer til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Ét af de steder Frederikshavn Boligforening har valgt at sætte ind, er energioptimering ved brug af flowbatterier i samspil med solceller. Her ser man et stort potentiale for energi- og miljøbesparelser.
Problem: Uden energilagring står den overskydende energi frasolcellerne dog til at blive sendt ud i elnettet indenfor bare én time efter den er produceret.
”Det er et problem.” fastslår Brian Thomsen. ”Lejerne er nemlig typisk på arbejde i dagtimerne, hvor solcellerne producerer. Så uden et batteri ville de gå glip af besparelserne fra deres egen investering.” lyder det fra Brian Thomsen.
Løsning: Med flowbatteriet løses det problem. Batteriet lagrer nemlig den egenproducerede grønne og gratis strøm til lejerne er hjemme til at bruge den. dvs. morgen, eftermiddag og aften, tidspunkter hvor priserne i elnettet typisk ligger på sit højeste.
Hos VisBlue glæder man sig over, at Frederikshavn Boligforening har set lyset i energilagring som en naturlig del af boligforeningens omstilling til og investering i vedvarende energi.
”Decentral energilagringer en nødvendighed, hvis vi skal sikre en effektiv og succesfuld omstilling til vedvarende energi”, fortæller Søren Bødker, co-founder og CEO i VisBlue, og forklarer:
”I modsætning til fossilebrændstoffer, kan vi ikke kontrollere, hvornår eller hvor meget solen skal skinne eller vinden skal blæse. Derfor har vi brug for at lagre den, så vi også har strøm til de dage og tidspunkter, hvor solen ikke skinner, vinden ikkeblæser eller hvor priserne i elnettet stikker helt af.”
Der findes forskellige typer af batterier til energilagring. Dette danskproducerede batteri fra Aarhusianske VisBlue er af typen vanadium redox flow, og netop den teknologi har en rækkefordele, der gør det ideelt til det bæredygtige renoveringsprojekt Koktved.
”Flowbatterier udgør en langt lavere miljøbelastning end andre batterityper, hvilket gør det til et oplagt valg for bl.a. ZEROboligforeninger, der har til mål at drifte så energineutrale boliger som muligt.” - Brian Thomsen.
Social bæredygtighed: Først og fremmest er batteriet sikkert. Det kan nemlig hverken brænde eller eksplodere. Dermed elimineres nødvendigheden for at tilsidesætte ekstra økonomi til etablering af batteriskure, idet det blot kan placeres i et kælderrum eller lignende.
Økonomisk bæredygtighed: Dernæst har flowbatterierne fra VisBlue en levetid på min. 20 år/20.000 ladecykler, hvilket er over dobbelt så lang levetid som andre batteriteknologier på markedet. Dermed komplimenterer batteriet en solcelleinstallations levetid godt.
Miljømæssig bæredygtighed: Men det stopper ikke her. Rettes blikket mod det miljømæssige aspekt, skiller VisBlues batterier sig også ud fra andre batterityper i markedet. I denne sammenligning, er det vigtigt at skelne mellem klima og miljø. Et klimamål kan nemlig opnås af alle batterityper på markedet, hvorimod de fleste batterityper kommer til kort, når det kommer til miljøpåvirkning. Det er ikke tilfældet for VisBlues batterier, hvor et grøntDNA skinner igennem i alt fra udvinding af råmaterialer til afskaffelse og genanvendelse ved batteriets end-of-life.