Alssundgymnasiet

I Sønderborg finder vi Alssundgymnasiet (AGS), der årligt huser 400 elever og 50 ansatte. Alssund Gymnasiet skiller sig ud fra andre gymnasier ved at have et udpræget fokus og engagement i den grønne omstilling.

Det kommer til udtryk gennem en lang række tiltag, herunder:

  • Skolens arbejde med FNs Verdensmål gennem diverse årlige projekter
  • Dets fokus på at inspirere og engagere lokalsamfundet i grøn omstilling
  • Aktiv medlem af Friluftsrådets projekt “Grønt Flag - Grøn Gymnasieskole”. Et projekt, som hvert år markeres med hejsningen af et grønt flag, hvor skolen og dets nye elevhold forpligtiger sig til at løfte sit ansvar for grøn omstilling og ESG (Environment, Social, Governance). 
  • Arrangør og vært for klimafolkemøde for skole- og gymnasieelever. Her skal det vedvarende fokus på den grønne omstilling i undervisningen videreformidles og debatteres blandt de deltagende elever.Formålet med denne dag er at give nogle anderledes vinkler på klima- og bæredygtighedsdebatten.
  • Investering vedvarende energi og energilagring

Derudover har skolen også investeret i solceller, som det sidenhen har fået koblet op med et VisBlue flowbatteri for at øge solcellernes udnyttelsesgrad.

Med investeringen i flowbatteriet har AGS oplevet en væsentlig årlig besparelse på elregningen, eftersom skolen er blevet langt mere uafhængig af elnettets skiftende priser.

Batteriet fungerer rent praktisk ved, at det lagrer den overskydende solenergi, således at skolen kan benytte denne strøm i perioder, hvor solen ikke skinner fx i nattetimerne eller i vinterhalvåret.

For en selvejende institution som AGS, hvor der ikke er udpræget aktivitet i weekender og ferier, har flowbatteriet vist sig at være en yderst fornuftig investering. I disse perioder er forbruget nemlig lavt, mens solcellerne stadig producerer energi. Med flowbatteriet pålagres denne energi  og benyttes når skolen åbner igen fyldes med liv fra de mange elever og lærer. 

Samarbejdet mellem AGS og VisBlue skal står som et pragteksemplar på, at grøn omstilling ikke nødvendigvis kun er en gevinst for klimaet, men også for økonomien og driften. Med flowbatteriets lange levetid på hele 20+ år, vil det nemlig spare Gymnasiet for høje driftsomkostninger fremadrettet.