Kattegatcenteret er et energitungt. Derfor ser man sig både moralsk og økonomisk forpligtet til at indtænke bæredygtighed, herunder energieffektivisering og energioptimering. Derfor har man investeret i et klima- og miljørigtigt flowbatteri fra VisBlue til at sikre samspil mellem dyr, natur, mennesker og økonomisk i Kattegatcenterets Pingvinhus.
Når Kattegatcenteret på Djursland annoncerer nye beboere,er der normalvis tale om en haj, en pingvin eller et andet dyr med tilknytning til havet omkring os. I dagens annoncering er der dog tale om en beboer af en noget mere teknologisk karakter, når et 20 kW stort VisBlue flowbatteri med 100kWh flytter ind bag kulissen i Kattegatcenterets Pingvinhus.
Når VisBlues 20 kW flowbatteri dag flytter ind bag kulissen i Kattegatcenterets nye pingvinanlæg, markerer det en vigtig milepæl for den Aarhusianske scale-up-virksomhed. For VisBlue, hvis eksisterende kunder strækker sig over kommuner (skoler, idrætshaller, plejehjem, mv.), boligforeninger, selvejende institutioner og industri, bliver Kattegatcenteret nemlig VisBlues første installation i en kultur- og oplevelsesinstitution. ”Det er stort”, lyder det fra Søren Bødker, der er CEO og salgschef i VisBlue.
”Energioptimerende tiltag som decentral energilagring er et nøgleværktøj til at nå vores fællesklimamål og samtidig skabe balance (og sikkerhed) i energiregnskabet ude i virksomhederne.”, fastslår Søren Bødker, CEO og Salgschef i VisBlue.
”Mit team og jeg er derfor enormt glade og stolte over, at Kattegatcenteret har valgt at gå med et VisBlue-flowbatteri.”
”Jeg håber, at Kattegatcenterets investering i VisBlues flowbatteri vil få andre kultur- og oplevelsesinstitutioner til at få øjnene op for løsningen og følge i Kattegatcenterets fodspor.” forklarer Søren Bødker.
Kattegatcenteret er et energitungt hus, fordi der løbende skal køles, renses og kalibreres anlæg for at sikre dyrenes trivsel, og Pingvinhuset er ingen undtagelse. Her skal temperaturen nemlig holdes på omkring 7 grader – både i luften og i pingvinernes 200.000 liter store bassin, hvilket resulterer i et årligt energiforbrug på hele 384.000 kWh for Pingvinhuset alene.
”Forestil dig et kæmpestort køleskab med både koldt vand, ismaskine og aircondition i form af et avanceret ventilationssystem, som renserluften 8-12 gange i timen. Så har du Pingvinhuset ”
Siger Karsten Bjerrum Nielsen, der er direktør og CEO ved Kattegatcenteret.
Derfor har man helt fra projektets start, og alle andreprojekter i øvrigt, set sig moralsk og økonomisk forpligtet til at indtænke bæredygtighed - både i forhold til klima- og miljø, socialt og økonomisk. Det gælder i alt fra design og indretning, valg af komponenter og systemer til energiforsyning og energioptimerende løsninger.
Her er VisBlues klima- og miljørigtige flowbatteri medindbygget spotprisoptimering en ideel løsning.
Det gør det nemlig muligt at tage den egenproduceret, grønne overskudsenergi fra det 1800 m2 store solcelleanlæg om dagen OG købeintelligent ind fra elnettet, når priserne i elnettet er lave, og gemme den på batteriet til solen er gået ned.
Derved hæves udnyttelsesgraden på solcelleanlægget til hele 96pct mod den forhenværende udnyttelsesgrad på 87 pct, hvilket svarer til en årligbesparelse på cirka 10.000 kWh; en besparelse, som både har betydning for regnskabet, både det økonomiske og klimamæssige.
Uden batteriet vil denne energi blive solgt til nettet til en urimelig lav pris, for senere at skulle købes tilbage til en langt højere pris for at kunne forsyne anlæggenes energiforbrug i aften-og nattetimerne, hvor solen ikke skinner og solcelleanlægget dermed ikkeproducerer.
”Den besparelse betyder noget”, lyder det fra Karsten Bjerrum Nielsen, der er administrerende direktør i Kattegatcenteret.
”Kattegatcenterets fortælling kredser om havet og dyrene og samspillet mellem disse og os mennesker, derfor er vi naturligvis moralskforpligtiget til at fortælle den på en ansvarlig måde gennem vores installationer og hele det maskineri, der ligger bag.” Forklarer Karsten Bjerrum Nielsen.
”Det handler om at finde den rette balance mellem dyrene, menneskene, naturen og økonomien; og det kan VisBlues flowbatteri være med til at give os med dets klima- og miljømæssige fordele” forklarer han.”
Kontakt
Mia Voldum
Head of Marketing, Communications & Culture
Phone: +45 7199 6996
Mobile: +45 2723 0612
Email: mvo@visblue.com
Bautavej 1A
8210 Aarhus V
Denmark
CVR: 36427957
VisBlue arbejder for en verden i balance gennemet stabilt og grønt elnet.
Vi er partner indenfor klima- og miljøvenlige energilagringsløsninger med en track record på +150 installerede flowbatterier på tværs af landende Danmark, Portugal, Norge, Tyskland og Tjekkiet.
Gennem vores flowbatterier, gør vi det muligt for vores kunder at lagre energi til brug senere og dermed øge udnyttelsesgraden af energien fra vedvarende energikilder som sol, vind og vand.
Vores batterier benytter den gennemprøvede vanadium redox flow teknologi til at lagreenergien i en vandbaseret løsning, der er kendetegnet ved dets ikke-nedbrydelige, ikke-antændelige og lav-risiko fordele. Med en genanvendelsesprocent på hele 99% og en levetid på +20 år, er VisBlues flowbatterier et bæredygtigt, sikkert og langtidsholdbart alternativ til de gængse batterityper på markedet; og så er det skalerbart, hvilket betyder, at batteriets effekt og kapacitet kan tilpasses kundens unikke behov.
VisBlues aktuelle kunder strækker sig over kommuner (skoler, idrætshaller, plejehjem),boligforeninger, selvejende institutioner, industrivirksomheder og kultur- og oplevelsesinstitutioner, som anvender vores batteriløsninger til at balancerederes energiforbrug i en bæredygtig retning både økonomisk, menneskeligt og klimamæssigt.
Kattegatcentret ligger ved Grenaa Havn helt ud til Kattegat. Derfor kan vi både se, dufte og mærke havet hver eneste dag. Det er lige noget for sådan nogle havtosser som os! Heldigvis er vi ikke de eneste, der er bidt af havet. Kattegatcentret åbnede i 1993 og har siden haft over 7 mio. besøgende. I 2016, 2018, 2019 og 2020 blev Kattegatcentret kåret som Nordens Bedste Akvarium.