VisBlue flowbatteri skal energioptimere Stigsborgs multifunktionelle mobilitets- og parkeringshus i Nørresundby.
Imorgen tirsdag flytter to 10 kW VisBlue flowbatterier med en samlet kapacitet på 200 kWh ind i A. Enggard A/S’ multifunktionelle mobilets- og parkeringshus i den nye grønne bydel Stigsborg, som er beliggende i Nørresundby lige ned til Limfjorden.
Her skal de to flowbatterier sikre at den grønne energi fra det nye mobilitets- og parkeringshus solcelleanlæg udnyttes maksimalt til gavn for både klima, miljø og energiregnskabet.
”Stigsborger et projekt, der ligesom VisBlue, har en ambition om at balancere et ansvar både overfor vores klima og miljø, det sociale og økonomiske.” fortæller Søren Bødker, CEO i VisBlue. ”Vi er derfor stolte over at vores flowbatterier fremover skal bidrage til realiseringen af den ambition.”
Energioptimeringen sker ved at flowbatterierne lagrer den overskydende strøm fra husets solcelleanlæg på solrige dage og tidspunkter og gemmer den til mindre solrige dage og tidspunkter som f.eks. nattetimerne, hvor man ellers skulle have trukket strøm fra nettet.
Med investeringen i de to store flowbatterier kan Stigsborg se frem mod en årlig energibesparelse på knap 40.000 kWh, en besparelse der svarer til det årlige energiforbrug for knap ni husstande med to voksne og to børn.
Den årlige CO2-besparelse forventes at ligge på 58.000 kWh, imens den samlede forventede CO2-besparelse set hen over hele batteriets levetid (+20 år eller 20.000 cykler) lyder på hele 1.2 GWh.
Kontakt
Mia Voldum
Head of Marketing, Communications & Press
+4527230612
Bag om Visblue
VisBlue arbejder for et stabilt grønt net.
Vi er en Dansk partner indenfor energilagringsløsninger med en track record på +150 installerede batterisystemer på tværs af landende Danmark, Portugal, Norge, Tyskland og Tjekkiet.
Gennem vores flowbatterier, gør vi det muligt for vores kunder at lagre energi til brug senere og dermed øge udnyttelsesgraden af energien fra vedvarende energikilder som sol, vind og vand.
Vores batterier benytter den gennemprøvede vanadium redox flow teknologi til at lagre energien i en vandbaseret løsning, der er kendetegnet ved dets ikke-nedbrydelige, ikke-antændelige og lav-risiko fordele. Med en genanvendelsesprocent på hele 99% og en levetid på +20 år, er VisBlues flowbatterier et bæredygtigt, sikkert og langtidsholdbart alternativ til de gængse batterityper på markedet.
VisBlues kunder strækker sig over kommuner, boligforeninger, selvejende institutioner og industrivirksomheder, som anvender vores batteriløsninger til at balancere deres strømforbrug i en bæredygtig retning både økonomisk, menneskeligt og klimamæssigt.
Bagom A. Enggards projekt
https://www.enggaard.dk/projekter/multifunktionelt-mobilitets-og-parkeringshus-noerresundby/
Et multifunktionelt mobilitets- og parkeringshus med plads til 615 parkeringspladser fordelt på 6 etager, samt erhvervs lokaler, der skal give et positivt bidrag til byliv, bymiljø og bæredygtig mobilitet på Stigsborg.
Bygningens arkitektoniske udtryk deler bygningen op i to dele ”BASEN” og ”SKYEN”.
BASEN er den nederste del af bygningen, som rummer forskellige erhvervs lokaler. I det nordvestlige hjørne vil forsyningens tekniske anlæg være synlige og medvirke til et positiv bymiljø.
SKYEN er bygningens øverste del, hvor facaden beklædes med bølgende lameller i genbrugsaluminium, som får den øverste del af bygningen til at virke let og skellet mellem BASEN og SKYEN bliver synliggjort.
Bagom Stigsborg
https://stigsborg.dk/
Stigsborg P/S blev etableret i 2018, og efter en omfattende kommunal udbudsproces opbygget af et byudviklingsselskab med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter. I første omgang er selskabets formål at udvikle etape 1 af Stigsborg.
Stigsborg er en samlet betegnelse for hele den nye bydel mellem Limfjordsbroen og tunnelen. Området ejes fortrinsvist af Aalborg Kommune, Aalborg Havn og af byudviklingsselskabet Stigsborg P/S.
Stigsborg P/S står for byggemodning og videresalg af byggefelter til boliger, butikker mm. i 1. etape. Aalborg Kommune står for anlæg af Stigsparken og opførelsen af det kommende børne- og ungeunivers. Byudviklingsselskabet har desuden forkøbsret til arealerne i etape 2 og 3.